Der findes forskellige modeller til hvordan man kan give lommepenge hvilket afspejler forældrenes holding. Herunder gennemgås forskellige typer af tilgange. Det vil for hver model være relevant at overveje hvilken alder barnet har, da de udviklingsmæssigt naturligt har forskellig evne til at forstå modellerne.
Model 1: Fællesskabet
Denne model bygger på tanken at der ikke er sammenhæng mellem hvad barnet får i lommepenge og hvad det bidrager med af pligter i hjemmet. Det vil sige barnet lærer at prioritere pengene samt at opspare og samtidig at pligter i hjemmet er en del af fællesskabet. Barnet lærer på denne måde at alle i husstanden skal bidrage med løsning af opgaver uden der er en direkte økonomisk gevinst.
Man kan med denne model fordele en række opgaver til børnene og så eventuelt lave en supplementsordning hvor de kan tjene ekstra ved at løse ekstra opgaver f.eks. støvsuge eller vaske vinduer. Omvendt kan man også trække penge fra det faste beløb hvis barnet ikke løser sine pligter. Denne model giver barnet en forståelse af at der er visse grundlæggende opgaver som man i fællesskab skal have løst, men samtidig har mulighed for at tjene ekstra ved at byde ind på ekstra opgaver.
Model 2: Lommepenge afhængig af pligter
Denne model betyder at barnet har en række opgaver som skal løses hvilket dermed udløser et givent beløb. På denne måde lærer barnet også at familien har en række opgaver som skal løses i fællesskab. Det kan være en god idé at lave et skema over de opgaver som barnet har. Det kan også være en fordel hvis der er flere børn i familien og samtidig sørge for at nogle af opgaverne går på omgang.
Ulempen er at barnet kan få indtryk af at hver opgave som løses skal udløse en økonomisk gevinst. Omvendt er fordelen af barnet bliver bekendt med at der i hjemmet er opgave der skal løses som forudsætter man gør et stykke arbejde.
Model 3: Lommepenge afhængigt af opgaver
Med denne model afregner man med barnet for hver enkelt opgave som løses. Der er tale om faste opgaver som afregnes til faste beløb. Typisk kan man lave et skema hvor man angiver hvad en bestemt opgave aflønnes med. I denne model er det også en fordel at lade opgaverne gå på omgang hvis der er flere børn i familien.
Ulempen er at barnet fokuserer på at man får et beløb for udførelse af en given opgave og dermed ikke lærer om fællesskabet. Fordelen er tilgengæld at barnet lærer at der er sammenhæng mellem mængde af arbejde og aflønning.
Model 4: Lommepenge uanset
Denne model bygger på at barnet får udbetalt et fast beløb ved et givent interval uden at skulle bidrage med pligter. Det flytter dermed fokus fra pligterne hvorfor tid på skolearbejde, sport mv. kan prioriteres.
En ulempe er at barnet ikke lærer konceptet med at yde for at nyde og ikke lærer at man er nødt til at arbejde for sine penge. Samtidig er der ikke fokus på at opgaver løses for fællesskabet som vi alle er en del af.
Model 5: Prioritering af egen økonomi
Modellen bygger på at barnet får et fast beløb hver måned som således skal dække barnets faste udgifter (tøj, mobil, fredagsslik mv.).
Fordelen er at barnet styrkes i sine økonomiske prioriteringer og lærer at udskyde egne behov og overveje sine køb. Denne model henvender sig primært til ældre børn da den kræver en hvis selvindsigt.
Der er altså mulighed for at vælge forskellige modeller som passer den enkelte familie, men det er også vigtigt at vælge en model som er aldersafhængig. Det er også værd at overveje om man skal skifte mellem modellerne over tid og den givne situation som familien er i.
Skriv et svar